Kom “Lars Tyndskid” fra Spanien?

I dag moedtes vi paa den lokale café kl. 0900. Her spiste vi morgenmad, hvorefter vi koerte ud til en stor flyveplads, som Tony har raadighed over. Tony Og Rona pakker normalt alt grejet i en gammel Ford Transit, hvor vi ogsaa kan koere med. Idag kneb det dog lidt med pladsen saa vi andre koerte bagefter i den bil, som Steve og Jim har lejet.

Hvis der er nogen som helst form for logik til i verden, saa maa begrebet “Lars Tyndskids Mark” vaere blevet opfundet i Andalusien. Vi koerte op mod 20 kilometer paa den mest oede, oedelagte og hullede vej jeg nogensinde har set. Ganske smal – op igennem bjergene med 3 meter hoeje kaktusser langs vejen. Problemet er blot, at naar man propper fire mand ind i en Huyndai Getz saa har man ikke verdens bedste terraengaaende bil 🙂 Gad vide, hvad udlejningsfirmaet vil sige, naar de faar bilen igen?

I dag fik vi hver isaer 4 flyvninger paa tvaers af banen, som er nogle hundrede meter lang. Den maksimale hoejde blev ikke mere end 3 – 4 meter. Nogle af flyvningerne blev afbrudt undervejs, mens en enkelt flyvning var hele vejen fra start til slut for mit vedkommende. En flyvning = 20 sekunder i luften 🙂 Men vi svaeveflyver jo ikke rigtigt endnu fordi vi frigoerer os ikke fra optraekssnoren. Det kommer foerst om et par dage. Det blaeser en del hernede saa vi har lidt svaert ved at styre vingerne. Kunsten er at slappe helt af og kun holde fast med to fingre. Styreudslagende (forskydning af vaegten) skal vaere ganske svag. Dragen kan faktisk naesten flyve selv. Det demonstrerede Tony ved at lave et fuldt optraek, hvor halvdelen af traekket foregik med haenderne paa ryggen. Han floej rundt om banen og landende igen. Indflyvningen foregik selvfoelgelig ogsaa med haenderne paa ryggen. (*host* blaereroev *host*) 🙂 

For tiden flyver vi i meget gamle drager. Vi flyver en “HiWay Stubby” aargang 1976. Ikke ligefrem den mest moderne teknologi. Flere steder er der huller i sejlet, som er saa store, at man kan stikke to fingre igennem 🙂 Men til vores brug er de ganske fine. Om et par dage skulle vi gerne skifte til en Aeros Target, som er en saakaldt 5. generationsdrage. Topmoderne – men de er lidt svaere at flyve.

Hmmm…hvad kan jeg ellers berette om? Det bliver lidt trivielt, hvis det kun handler om drageflyvning. Jeg saa Owens bil idag. Han er koert herned fra England. Det maa have vaeret noget af en tur. Men turen bliver da om muligt endnu laengere, hvis den foregaar i en ombygget, 4-hjulstrukket tidligere rally-udgave af en Morris Mascot i fem forskellige farver (ikke at farven har nogen indflydelse paa komforten 🙂 ). Jeg spurgte hvorfor han dog var koert til Spanien? Svaret var ironisk nok: “Jeg kan ikke lide at flyve!” 🙂

I morgen gaar det loes igen. Vi faar optaget en del video hernede som viser fremskridtene dag for dag. Steve har medbragt et videokamera. Aftalen er, at jeg tager det med hjem og redigerer det til en samlet film. Noget tyder dog paa, at vi er kommet til at overspille nogle af optagelserne fra foerste dag med optagelserne fra idag.

Det var alt for idag. Ha’ det godt i det kolde nord 🙂 Her skinner solen!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: