Leonardo da Vinci

marts 17, 2007

I dag fortalte jeg Tony, at jeg var godt tilfreds med den uddannelse, som jeg har faaet gennem de sidste to uger. Jeg er kommet meget laengere end jeg havde turde haabe paa. For 14 dage siden havde jeg ikke troet paa, at jeg ville lave optraek til 125 m og flyve frit over flyvepladsen. Jeg sagde, at jeg gerne ville stoppe nu og fortsaette min skoling i Danmark. Jeg takkede dermed nej til muligheden for at lave en nedflyvning fra bjerget.

Den store hoejde giver ganske vist en masse sikkerhed, men jeg syntes nu alligevel, at jeg gerne ville vaere mere fortrolig med at flyve. Desuden kunne jeg ikke faa noget seletoej som passede ordentligt naar jeg flyver liggende. Det passede ikke helt til min laengde og stoevlestoerrelse saa jeg havde det med at faa viklet foedderne ind i seletoejet. Saa jeg ville hellere udskyde fornoejelsen. Owen derimod ville gerne.

Jeg misunder ham helt klart oplevelsen. Det saa fantastisk ud naar han lettede ud over bjergsiden. Turen varede cirka 15 minutter inden han lavede en fin landing for foden af bjerget. Det bliver ogsaa min tur en dag 🙂

Vi blev haengede paa bjerget og saa en masse konkurrencedrager. Der er nemlig hang gliding konkurrence i denne weekend. Flot saa det ud. Vi koerte ned fra bjerget og spiste paa en naerliggende café. Her kunne vi kigge mod skyerne og se smaa trekantede vinger hoejt oppe paa himlen. De floej 5 sammen og forsvandt ind i skyerne. Det ser fantastisk ud. Jeg kan slet ikke vente med at komme videre med min skoling.

Once you have flown, you will walk the earth with your eyes turned skyward, for there you have been, and there you long to return.

Citat: Leonardo da Vinci

🙂

Det markerer slutningen paa denne blog. Soendag slapper vi af og tidligt mandag morgen gaar turen tilbage til Danmark.

Vi ses!

Steve & Jim: I passed on the opportunity to fly from the mountain. Owen however did a beautiful flight from top to bottom. I envy him ’cause it looked fantastic. I’ll get my chance some other time. Now it’s back to Denmark to continue my training and earn my Danish license.

I’ll stop updating this blog. I’ll contact you guys via mail once I get home. Take care.

Endnu en dag med flyvning

marts 16, 2007

Som saedvanligt moedtes vi til morgenmad kl. 0900. Jeg havde paa forhand taenkt mig at fortaelle Tony, at jeg ikke foelte mig klar til at lave en nedflyvning fra bjerget. Vi floej trods alt foerst “rigtigt” igaar. Jeg ville gerne oeve mig mere paa at flyve frit, faa styr paa hastigheden, faa styr paa svingene og isaer min landing inden jeg droener ned fra et bjerg med 800 meters forskel mellem start- og landingsomraade.

Vi koerte istedet ud til en lille bakke og oevede os i, at starte ved at loebe dragen igang. Ganske kluntet og ikke saerligt nemt. Men jeg proevede fire gange og det endte fint.

I Tonys vaerksted oevede vi os i at flyve prone (liggende paa maven) i hans simple simulator. 

Efter en omgang frokost koerte vi til flyvepladsen. Vejret var helt perfekt og vi kunne lave optraek til over 400 fod (125 – 150 meter). Saa vi fik rigtigt oevet os i at svinge. Vi proevede ligeledes at flyve delvist prone med haenderne paa bund-baren. Man kommer dog let til at overstyre, naar man ligger ned 🙂 Jeg kunne dog ikke finde helt ud af at faa benene ordenligt paa plads i seletoejet. Men vi fik da oevet os lidt. Til sidst fik jeg rigtigt styr paa min landingsteknisk saa mine “skub ud” (flares) falder paa rette tidspunkt.

Dagen sluttede med noget, man med lidt god vilje kunne kalde et praecisionslanding taet paa at fastsat punkt paa jorden 🙂

Tony og Rona gjorde herefter regnskabet op. Deres kursus indeholder otte skoledage. Men vi har rent faktisk faaet ni – saa det skal de da ikke hoere for 🙂 Saa hvis vi vil traene imorgen skal der betales ved kasse et. Tony er dog stadig hook paa idéen om, at vi skal flyve fra bjerget. Saa vi moedes imorgen kl. 0900 og ser paa sagerne. Han er villig til at lade os lave en nedflyvning om formiddagen uden beregning. Saa det kan jeg jo sove lidt paa 🙂

Han har desuden tilbudt os en 20 minutters flyvetur i hans Cosmos Trike. En trike er en drageflyvervinge, med en to-personers vogn med motor nedenunder. Den gad jeg godt proeve 🙂

Til Mads kan jeg fortaelle, at selvfoelgelig er det mig paa billederne nedenfor 🙂 Til Therese kan jeg sige “SE SAA AT FAA BOOKET EN TID HOS TONY!!” 🙂

Steve & Jim: Just a brief one again today. We did four launches on a gentle slope to learn a bit of hill launching. Went to the airfield and did another 6 tows to more than 400 foot. We tried to go prone. It sure felt nice but the control is a bit different 🙂 The course has officially ended now. Tony still insists that we do a mountain flight tomorrow though 🙂 We didn´t do one today as Owen and I felt we weren´t ready for it. We´ll meet for breakfast tomorrow and have a chat about it. Maybe we´ll go maybe we won´t 🙂   

Mission fuldfoert!!! :-)

marts 15, 2007

Dagen idag startede med, at vi koerte rundt til tre forskellige bakker. Maalet var at faa lidt traening i at loebe dragen igang. Naturligvis med henblik paa at lave en nedflyvning fra det lokale bjerg 🙂

Desvaerre spillede vejret os et puds og vi kunne ikke finde en vindretning der passede. Saa vi koerte til flyvepladsen istedet. Marie tog med. Vinden var desvaerre meget svag og blaeste desvaerre paa den smalleste led af banen. Saa vi kunne ikke lave saerligt hoeje optraek. Men vi floej dog fire gange.

Pludselig skiftede retning til den absolut laengste led paa banen. Vi flyttede spillet. Saa skete det, som jeg har ventet paa. Vi lavede optraek til over 300 fod (100 meter). Det gav os muligheden for at lave saakaldte “full curcuits”. Det vil sige, at man frigoerer sig fra linien og drejer 180 grader og flyver tilbage langs banens kant. Herefter drejer man 180 grader igen og laver en landing. Der var “nil wind” idag saa jeg havde noget svaert ved at time landingen. Det blev til en del mavelandinger 🙂 Men jeg har nu opnaaet det, som jeg tog til Spanien for at laere. Saa det er jo helt fantastisk.

Imorgen er planen, at vi drager til det lokale bjerg og kigger paa forholdende. Hvis modet holder til det skal vi lave en nedflyvning. Tony sender os afsted fra toppen. Vi har radiokontakt med ham. I landingsomraadet staar Rona – ligeledes med en radio. Hun taler os ned til landing. Meeeen……nu maa vi se 🙂

Jeg har inkluderet lidt billeder fra flyvningen i dag.

start

flyvning

flyvning2

Steve & Jim: Just a brief English update today. We towed to 300 ft. today and did 4 full circuits each! It felt great. Tony insists that we fly from the mountain tomorrow. Don´t know about that though 😉 We’ll see…..

En mavelanding med stil

marts 14, 2007

I dag lovede vejrudsigten kraftig blaest fra morgenen af. Men med udsigt til, at det ville stilne af iloebet af dagen. Vi forlod derfor foerst Algodonales kl. 1300. Da vi efterfoelgende naaede frem til flyvepladsen var det fuldstaendigt vindstille. Det er ligesaa ringe 🙂

Vi forsoegte os alligevel. Jeg var ikke blevet fortrolig med Target’en endnu. Saa jeg fik ikke rigtigt timet landingen. Jeg kunne hoere Tony skraale “Push! Push! Push!” men lige lidt hjalp det. Saa jeg lavede en skoensom kombination af en knae-skraber og en mavelanding. Heldigvis havde jeg knaebeskyttere paa. Det viste sig bagefter, at bukserne var revnet fuldstaendigt under knaebeskytterne. Godt, at jeg valgte at tage dem paa 🙂

Det resulterede i, at min selvtillid faldt med 500% 🙂

Vi ventede et par timer. Naermest med et fingerknips skiftede vinden retning og blev lige tilpas i styrke. Saa vi fik otte optraek hver. Vi traekker nu til 200 fod (70 meter). Saa nu er der rig mulighed for at faa en dejlig “lang” flyvetur med et par sving undervejs. Jeg har dog en tendens til at flyve for hurtigt – saa mine ture bliver ikke helt saa lange som oenskeligt.

Hvis vinden arter sig tager vi ud til en god bakke imorgen og oever os i at loebe dragen igang paa en bakke. Sidst paa dagen skoler vi videre med optraek. Hvis vi baade faar styr paa bakkestart samt mere erfaring i at flyve/dreje er planen, at vi fredag skal lave en nedflyvning fra Lijar (et bjerg), som har startomraade i 800 meters hoejde. Det bliver lidt af en udfordring 🙂

…og saa er Marie jo kommet. Selvfoelgelig ikke uden problemer undervejs. Selv koereplanen paa Malaga Central Station passede ikke. Saa da hun naaede til Ronda fik hun beskeden om, at der ikke var flere busser til Algodonales. Spansk effektivitet (eller mangel paa samme). Saa hun endte med at tage en taxi det sidste stykke.  

Steve & Jim: Sorry about the typos in yesterday´s blog. Couldn´t be bothered to correct them using the ultra-slow PC at J.J.´s 🙂 Today there was nil wind at the airfield. We both did one tow. I did a belly landing – always wear your knee pads 🙂 Suddenly the wind picked up and we did 8 tows each. We now get to towed to 200 foot and get to do some nice turns. Tomorrow we plan to do both hill launches and more towing. If everything goes as planned we´ll fly from Lijar mountain on friday. Just a liiiitle bit scary 🙂

15 optraek og én teoriproeve

marts 13, 2007

Jeg beklager den manglende opdatering igaar. I loebet af aftenen troppede 20 franske piloter op. De benyttede alle computeren paa skift saa det var helt umuligt at komme til. Der er en konkurrence hernede i weekenden, saa der kommer en del folk i de kommende dage.

I gaar havde vi en rigtig fin dag. Normalt vil Tony kun lave otte optraek pr. dag pr. elev, idet man ellers bliver traet og mister koncentrationen. Men igaar var vejret rigtigt fint. Desuden er der kun Owen og mig paa kurset. Spillet har to tromler/linier. Saa man laver et optraek og skubber derefter dragen retur langs banens kant. I mellemtiden laver den anden et optraek. Herefter koerer Rona linerne retur til startomraadet. Inden man har faaet sin drage bugseret tilbage er der en ny optraeksline klar. Det er det rene luksus. Saa vi lavede syv optraek hver foer frokost. Herefter tog vi en god lang pause og floej endnu seks ture sidst paa eftermiddagen. Alle optraek er nu paa den rigtige side af 100 fod. Saa nu er der tid til at frigoere sig fra linen, lave et par smaa sving og derefter lave en fin landing. Vi sluttede dagen med at lave to optraek i lav hoejde med Aeros Target. Saa nu er vi offcielt igang med at flyve 5. generations drager. Den maa siges at vaere noget mere styrevillig. Tony siger, at det tager fem til seks optraek at vende sig til den. Herefter er vi tilbage paa 100 fod 🙂

Saa vi fik faktisk to fulde skolingsdage i én 🙂

Til de dragekyndige kan jeg fortaelle, at vi stadig laver optraek med snoren over base-baren. Men den skal snart foeres nedenunder ellers gaar der kuk i det 🙂 Desuden laver vi optraek, hvor linen fastgoeres i seletoejet midt paa maven og foeres videre i et andet “kabel”, der er fastgjort der, hvor cross-barén og koelen moedes. (Jeg er ikke saa stiv i de danske termer 🙂  Saaledes er 1/3 af traekket i dragen og 2/3 i piloten. Jeg ved ikke, hvordan man laver elevoptraek i Danmark?

I dag moedtes vi klokken 0730 til morgenmad. Vi havde laest, at vinden ville tage til iloebet af dagen. Saa vi haabede, at vi kunne klare noget flyvning foerst paa dagen. Desvaerre var vinden alt for kraftig. Men vi oevede os i at samle dragerne og oevede os ligeledes i at “ground handle” dragerne i kraftig vind. Dagen fortsatte med teoriundervisning med efterfoelgende teoriproeve. Man faar 20 multiple-choice spoergsmaal. Heraf er fire saakaldte “essential questions” som man skal svare rigtigt paa. Ellers dumper man hele proeven. Man skal have 75% af spoergsmaalene rigtige. Jeg svarede desvaerre forkert paa to. Jeg lavede selvfoelgelig den klassiske med at flytte et kryds, som jeg allerede havde sat kun for at erfarre, at det foreste svar havde vaeret rigtigt 🙂 Til mit eget forsvar kan jeg sige, at jeg primaert svarede forkert pga. lidt misforstaaelse med hensyn til dansk/engelsk.

Vi floej ikke idag. Jeg havde ellers haabet, at vi ville tage chancen og haabe paa, at vinden ville falde sidst paa eftermiddagen – det plejer den at goere. Jeg er blevet helt habil til at “hang-waite”. Det kneb ellers i starten 🙂

Jeg haaber, at vi faar floejet en del de sidste tre dage. Tony insisterer paa, at vi skal kunne lave en nedflyvning fra bjerget inden vi tager herfra. Owen og jeg brugte defor resten af dagen paa, at koere op til bjergstarten i hans lille, 4-hjulstrukne rally-Morris-Mascot med trepunktsseler og hele molivitten. Ganske underholdende at koere ad snoerklede bjergveje i saadan én 🙂 Hernede er faerdselsreglerne nemlig tilsyneladende kun vejledende og ikke gaeldende 🙂

Der var en fantastisk udsigt fra startomraadet paa bjerget. Det ville vaere super at lave en nedflyvning derfra. Meeen….jeg kunne nu godt bruge en del flere optraek for at blive mere fortrolig med Target’en 🙂

I morgen kommer Marie herned. Det bliver dejligt! Jeg tror aldrig vi har vaeret fra hinanden i saa lang tid i traek.
Steve & Jim: Yesterday was a great day for flying. We did 7 tows on the Stubby before lunch. Then came back and did another 6. We then did to low-altitude tows on the Target. So now we are officially flying 5. generation gliders 🙂 We didn´t fly today. It was just too windy. But we rigged the gliders and did some ground handling in the gusty winds. We then took our EP exams – and we both passed 🙂 Hopefully we´ll get some more flights in in the days to come. Today Owen and I drove to the mountain at took a look at the launch site. It looked amazing. But I´d like some more practice in the airfield, please 🙂

…en stille bolero og lidt tango jalousi

marts 11, 2007

I dag har vejret vaeret skoent. Solen har som saedvanligt skinnet fra en skyfri himmel. Men jeg har forsoegt at bilde mig ind, at der staar en stiv kuling ude paa optraeksbanen 🙂

Vi fik anbefalet at koere rundt paa lidt sightseeing idag. Men jeg orkede faktisk ikke. Owen er en fin fyr – ingen tvivl om det. Men efter at have vaeret “social” 16 timer i doegnet de sidste seks dage saa traengte jeg faktisk til en stille stund for mig selv. Saa til lyden af Kim Larsens “Fru Suterne” i iPod’en gik jeg igang med at vaske toej og andre spaendende ting. Owen derimod koerte ud i det blaa. Han kommer nok tilbage iloebet af aftenen.

Jeg har brugt noget af tiden paa at laese i gamle numre af “Skywings” som Tony bragte os en stak af. Det viser sig, at BHPA (British Hanggliding & Paragliding Association) i 2001 gav Tony Webb en ” ‘Merit Award’ in recognition of conspicous service to the cause of free flying.” Det er da ikke saa ringe endna. Maaske han bragte os netop det nummer bevidst? 🙂

Imorgen gaar det loes igen. Jeg haaber jeg faar saa meget erfaring i Aeros Target som overhovedet muligt i den kommende uge.

Jeg undskylder for de smaa/store trykfejl i nogle af indlaeggende. Men med den langsomme interfobindelse vil det tage en evighed at rette fejlene.

Jeg bekagler 😉

Note to Steve & Jim: We didn´t do much today. Owen went for a drive around the country side. I stayed at home. The weather has been very nice. But I keep telling myself that there are very gusty winds at the airfield 🙂

Tomorrow we’ll start flying the Target. I’ll keep you informed 🙂

Tid til en velfortjent fridag

marts 10, 2007

Normalt holder Tony & Rona weekendfri, men det endte nu alligevel med, at dagen kom til at staa i drageflyvningens tegn. Der var ikke lagt op til den store flyvedag. Vi ville blot koere lidt omkring og se, hvad dagen ville bringe.

Vi koerte lidt udenfor byen, hvor der ligger en rigtig god bakke. Tony mente, at det ville vaere en god idé at laere “foot launch” selvom vi er her for at laere at flyve optraek.

Desvaerre var vinden i den forkerte retning saa vi kunne ikke lave nedflyvninger fra bakken. Istedet koerte vi ud paa light sightseeing til “det lokale bjerg”. Her var der propfyldt med paraglider-piloter. Paa et tidspunkt var der 13 i luften paa samme tid. Den vigtigste lektion i den forbindelse var vist, at paragliding ikke er noget jeg skal beskaeftige mig med. Selv i den korte tid vi stod paa bjerget oplevede vi adskillige kluntede og uheldige starter. Nae nej, drageflyvning er vejen frem 🙂 Det blaeste desvaerre ikke tilstraekkeligt paa netop det sted, saa der var ingen drager i luften.

Efter en hyggelig tid paa bjerget i det dejligste solskinsvejr forlod vi stedet igen. Vi havde paa fornemmelsen, at det ville blaese for meget til at vi kunne lave optraek paa banen. Men vi kunne nu ikke staa for fristelsen saa vi koerte ud paa flyvepladsen alligevel. Desvaerre fik vi ret. Ingen flyvning.

Steve, som skulle skoles til at flyve motoriseret fik dog lov at proeve. Han havde en rigtig successful dag igaar med en flyvning paa 45 minutter. Det blaeste dog lidt vel meget. Men Tony lod ham starte alligevel. Det vidste sig dog efterfoelgende, at det var en slet skjult proeve. Tony viste, at det ville gaa galt. Men han havde paa fornemmelsen, at Steve var blevet lidt overmodig og ikke repekterede forholdende.

Ganske som Tony havde spaaet gik starten galt to gange i traek med naesen og vingen i jorden og fuld gas paa motoren. Det var ike saerligt elegant – men meget laererigt for Steve 🙂

Jim og Steve koerte hjem til England sidst paa eftermiddagen og Tony, Rona, Owen og jeg koerte tilbage til Algodonales.

Imorgen er officiel fridag. Saa det har bare at regne og blaese ad pommern til. Vi vil ikke spilde en god flyvedag med at holde fri 🙂

Paa mandag gaar det loes igen. Vi starter med at flyve den langt mere moderne Aeros Target, som vi skal flyve resten af ugen. Med mindre vejret spiller os et puds skulle vi gerne ende med at lave optraek til over 100 meter, frigoere os fra linen og flyve en runde rundt om pladsen og derefter lande igen. Det var det, som jeg ville opnaa med turen herned – saa hvis det lykkes er jeg godt tilfreds.

Til Henrik kan jeg oplyse, at jeg skam har faaet taget et billede af mig selv foran den lokale Repsol-station 🙂

Til Marie kan jeg fortaelle, at vi i denne uge har erfaret, at der foerst er ordentligt flyvevejr sidst paa eftermiddagen. Saa i den kommende uge tager vi nok foerst afsted over middag. Saa vi faar lidt mere tid sammen.

Det var alt for denne omgang.

“Hang-waiting” og “Para-waiting”

marts 9, 2007

Endnu en dag med adskillige timer paa flyvepladsen, hvor man blot sidder og kigger paa vindposen og haaber paa, at vinden laegger sig. Vi fik foelgeskab af en busfuld paraglidere, der ligesom os ikke kunne flyve. Saa kunne vi jo passende “hang-wait’e” og “para-wait’e” i faellesskab 🙂

Vi endte med at slaa tiden ihjel paa en lokal “cafe” – hvis man kan kalde den det. Jeg ved ikke, hvordan de tiltraekker kunder hernede. Husene er nogle steder meget faldefaerdige og de bruger ikke penge paa skilte paa facaden. Saa man aner ikke, at der ligger en cafe, medmindre man koerer ind i baggaarden og kigger indenfor. Hvordan dette land giver overskud forstaar jeg ikke 🙂

Kl. 1700 lagde vinden sig. Styrken var lige tilpas og vinden var silkebloed. Saa vi intensiverede flyvningen og fik faktisk syv ture hver. Saa dagen endte helt fornuftigt alligevel. Jeg fik ihvertfald meget til at falde paa plads. Saa nu har jeg langt mere kontrol over vingen, der faktisk er ganske styrevillig. Hvad skal man med en moderne, hoejtydende konkurrence-drage, naar man kan have en 25 aar gammel HiWay Stubby? 🙂

Lad mig slutte med en gennemgang af, hvad det egentligt er jeg foretager mig hernede. Tony maa til sidst blive traet af at hoere sig selv sige noget i retning af:

  • Okay, Soren. Are you hooked in properly?
  • Let’s do a release check. Fine.
  • Okay, Rona. All checks complete. We are ready with Soren on the blue line.
  • Stand by, stand by.
  • Okay, Soren. Wings level? Check the angle of attack. Ready?
  • ALL OUT! ALL OUT! ALL OUT!
  • Let it rise off your shoulders.
  • Change your grip.
  • Pull in for speed at the beginning, pull in for speed.
  • Ease it out just a touch. Let it climb, let it climb.
  • Okay, Soren. You are at 50 feet now and ready for release.
  • Pull in for a bit of speed.
  • One, Two, three – release!
  • Okay, Soren – you are free flying now.
  • Make it turn slightly to the right.
  • Take it out of the turn.
  • Set up you landing approach.
  • Pull in for speed, pull in for speed.
  • Let it descend, let it descend.
  • Go back to neutral.
  • Level it out, level it out.
  • PUSH! PUSH! PUSH!
  • Nice landing. Great flight, Soren.

🙂 🙂 🙂

Nu lugter det lidt af fisk

marts 8, 2007

Klokken er nu 2300. Jeg er netop blevet faerdig med aftensmaden efter endnu en 12-timersdag. Ud kl. 0900 – hjem kl. 2100. Man faar en helt naturlig traethed 🙂

Vejret artede sig helt fint i dag. Det blev ikke naer saa slemt som frygtet. Saa vi fik en masse god traening. For et par dage siden sagde jeg, at flyvningerne foregik i 3 – 4 meters hoejde. Idag saa jeg videooptagelser af mig selv. Ganske underholdende, for hoejden var ikke mere end en meter. Hvis jeg strakte benene ville jeg kunne naa jorden (naesten) 🙂 Det foeles bare meget hoejere.

I dag lavede vi hver isaer 9 traek tvaers over hele banen. De 7 foregik fra start til slut uden “stop” midtvejs. Hoejden er nu paa 25 fod (7 – 8 meter) saa nu afslutter vi turene med at frigoere os fra optraekssnoren og oever os i at lande. Det gaar faktisk udmaerket.

Nogle gange har man dog tankerne andetsteds. Det er som om, at mandelig anatomi og seletoej ikke altid er foreneligt 🙂 Seletoejtet er ganske loesthaengende indtil dragen opnaar flyvefart og gaar i vejret. Laarstropperne glider op af inderlaaret indtil man bliver haevet op over jorden. Saa maa man bare haabe paa, at “tingene falder rigtigt”. Ellers er det en anelse distraherende at haenge i seletoejet med sin fulde vaegt. Der er nok andet at taenke paa 🙂

Steve er pilot i forvejen. Han er her for at laere at flyve med motoriseret seletoej. Det er nok det mest vanvittige luftfartoej jeg nogensinde har set. De dragekyndige laesere kender seletoejet som en “Doodle Bug”.Forestil jer et seletoej, hvor man ikke ligger ned paa maven i en “sovepose”. Istedet sidder man op i et seletoej, der har mere lighed med en daarlig havestol. Bagerst paa seletoejet sidder en knallertmotor og en propel – og afsted det gaar! 🙂 Maaske lykkes det mig at faa et billede paa bloggen.

Vi haaber, at vinden arter sig igen imorgen. Vi skulle gerne faa lidt mere hoejde paa og lave nogle fornuftige landinger. Saa paa loerdag kommer programmet nok til at indeholde, at vi udover at skulle kunne kontrollere baade hoejde og retning ogsaa skal til at oeve os i at svinge. Saa med lidt held kan ugen slutte med en teoriproeve med et efterfoelgende “Elementary Pilot Certificate”. Saa kan naeste uge jo passende gaa med at opnaa “Club Pilot Certificate”. Mon jeg tror, at det er lige vel optimistisk. Men man har jo lov at haabe.

Det var alt herfra. Hvis nogen mangler en fritidsinteresse har jeg én, som jeg klart kan anbefale. 🙂

Her foelger lidt billeder.

“Frokost paa flyvepladsen”:

frokost

“Tony & Rona”:

tony-rona

“Flyvernes tilholdssted”:

jj

“Steve goer klar til en tur i Aeros Target”:

steve

“Tony demonstrerer DoodleBug’en, som han rent faktisk ikke selv er den store tilhaenger af”:

doodle

Bjergstart

marts 7, 2007

Her er bjerget, som vi forhaabentlig kommer til at lave en nedflyvning fra om alt gaar vel. Det haaber jeg virkeligt det goer. Det bliver helt fantastisk.

Bjergstart

“Downtown Algodonales”:

downtown

downtown2

Creme de la creme (anno 1976)  🙂

drage

drage2

Et styk flyveplads:

pakning

Ford Transit aargang 1980. Dette er bilen, som vi koerer rundt i. Hvis jeg moedte den under patrulje ville jeg straks flaa pladerne af den. Tony har en pudsig vending: “If you want to make a small fortune teaching hanggliding – start with a big one.” Det er da selvironi 🙂

pakning

Lidt stemningsbilleder

marts 7, 2007

Jeg sidder med Steves computer og proever at redigere nogle af billederne saa de kan komme online. Jeg har gjort syv styk klar til upload. Hvis I kun kan se et enkelt eller to er det fordi jeg har mistet taalmodigheden 🙂

 Vejrudsigten for imorgen lover stadig lige lovlig haard vind. Men vi haaber, at den laegger sig iloebet af dagen. Hvis den goer vil vi traene fra midt paa eftermiddagen indtil moerket falder paa. Fredag har vi det modsatte problem. Der bliver det helt vindstille. Det vil sige, at man ikke kan loebe staerkt nok til at faa dragen i luften. Desuden har vi traenet i haard vind. Saa det vil kraeve lidt tilvaending for at flyve i meget svag vind. Tony siger, at vi ikke skal miste modet. Vores kursus indeholder 8 traeningsdage. Men kurset har en varighed paa 16 dage – saa vi skulle gerne naa meget laengere. Det haaber jeg! Paa den anden side har denne tur til Spanien vaeret en kaempe oplevelse i sig selv. Saa jeg er godt tilfreds uanset hvad 🙂

Hmmm…det lader til, at hvert enkelt billede skal tilfoejes som et nyt indlaeg. Saa alle billederne vil vaere “ovenover” dette indlaeg.

Regnvejr og drageflyver-vin

marts 7, 2007

Da jeg stod op idag var det til synet af dis, taage og regnvejr. Vi moedtes traditionen tro paa cafeen kl. 0900. Vejrudsigten lovede et stort regnskyld og blaesevejr over hele Spanien. Tony sagde, at vi skulle vente nogle timer. Saa jeg brugte tiden til at faa handlet ind i det lokale supermarked. Saa nu kan jeg spise morgenmad hjemme hver morgen og dermed spare nogle penge. Det tog dog lidt tid at finde ud af, om jeg koebte maelk eller floede – eller salt eller sukker 🙂

Kl. 0100 naaede vi frem til flyvepladsen. Heldigvis havde det ikke regnet i det omraade – ellers ville vejen have vaeret ufremkommelig.

Desvaerre blaeste det alt for meget. Selv Tony ville ikke flyve i det vejr. Saa vi sad i timevis paa en flad mark og ventede paa, at vinden skulle laegge sig. God anskuelighedsundervisning i, at drageflyvning kraever taalmodighed. Der kan til tider vaere meget venten paa, at vinden bliver god. Paa flyvepladsen er der meget vissent busskads som man kan snuble over. Saa vi spaendte to gamle traktordaek efter Tonys Ford Transit og skiftedes til at koere frem og tilbage over banen. Kom ikke og sig, at jeg ikke faar noget for pengene 🙂

Saa Tony brugte tiden til at undervise i “flyveteori” og meteorologi og dens betydning for flyvning. Der mange ting at tage hensyn til. Det er faktisk ganske omfattende at laere. I princippet er det ligegyldigt om man flyver en jumbojet eller en drageflyver.

Da klokken naermede sig 1700 gav vi op og forlod flyvepladsen. Saa ingen flyvning idag overhovedet. Tony anbefalede, at vi koerte ud paa noget sightseeing. Sevilla ligger ikke saa langt fra flyvepladsen. Men vi orkede ikke og koerte hjem til Algodonales. Jeg gik en tur gennem byen i solskin. Baade blaesten og regnen havde lagt sig. Saa jeg fik taget nogle gode stemningsbilleder af byen.

Nu sidder jeg igen paa J.J. Bar. Alle de andre turister er lidt nedtrykte, for der er ingen der har faaet floejet idag. Forhaabentlig laegger vinden sig imorgen. Normalt er baade loerdag og soendag fridage for Tony. Men vejret lader til at blive rigtigt godt for begyndere baade fredag og loerdag. Saa Tony siger, at vi ogsaa flyver loerdag for at faa fuld valuta for pengene. Han er meget arbejdsom og reel.

Paa min tur gennem byen kom jeg forbi en vinforretning. Sandelig om ikke man kan koebe lokal drageflyver- og paraglider vin 🙂 Det er aabenbart en lokal bryg. Hedder det “bryg” naar man taler om vin? Vinen kommer i fine flasker med haandmalede tegninger/logoer paa flasken. Saa jeg skal helt sikkert have et par flasker drageflyvervin med hjem i kufferten 🙂

Jeg har faaet en email fra Farbror Niels. Jeg var ikke klar over, at han begyndte paa at tage certifikat til svaeveflyver sidste aar. Desvaerre satte helbredet en stopper for fornoejelsen. Maaske drageflyvning er vejen frem? Jeg kan ihvertfald anbefale det.

Lad mig slutte med at beklage, at jeg ikke faar sendt nogen emails til jer (isaer Marie). Internetforbindelsen her i Algodonales er helt utroligt langsom. Jeg maalte hastigheden. Det viste sig, at den svarer til en gammeldags modemforbindelse. Men her paa J.J. Bar er vi flere om at dele forbindelsen. Jeg satte computeren til at hente denne blog. Jeg bestilte maden og naaede ogsaa at spise den foer siden var indlaest. 20 minutter i bogstaveligste forstand. Den var dog noget hurtigere igaar. Saa det er forhaabentlig ikke saa omstaendigt hver dag.

Paent farvel! 🙂

Kom “Lars Tyndskid” fra Spanien?

marts 6, 2007

I dag moedtes vi paa den lokale café kl. 0900. Her spiste vi morgenmad, hvorefter vi koerte ud til en stor flyveplads, som Tony har raadighed over. Tony Og Rona pakker normalt alt grejet i en gammel Ford Transit, hvor vi ogsaa kan koere med. Idag kneb det dog lidt med pladsen saa vi andre koerte bagefter i den bil, som Steve og Jim har lejet.

Hvis der er nogen som helst form for logik til i verden, saa maa begrebet “Lars Tyndskids Mark” vaere blevet opfundet i Andalusien. Vi koerte op mod 20 kilometer paa den mest oede, oedelagte og hullede vej jeg nogensinde har set. Ganske smal – op igennem bjergene med 3 meter hoeje kaktusser langs vejen. Problemet er blot, at naar man propper fire mand ind i en Huyndai Getz saa har man ikke verdens bedste terraengaaende bil 🙂 Gad vide, hvad udlejningsfirmaet vil sige, naar de faar bilen igen?

I dag fik vi hver isaer 4 flyvninger paa tvaers af banen, som er nogle hundrede meter lang. Den maksimale hoejde blev ikke mere end 3 – 4 meter. Nogle af flyvningerne blev afbrudt undervejs, mens en enkelt flyvning var hele vejen fra start til slut for mit vedkommende. En flyvning = 20 sekunder i luften 🙂 Men vi svaeveflyver jo ikke rigtigt endnu fordi vi frigoerer os ikke fra optraekssnoren. Det kommer foerst om et par dage. Det blaeser en del hernede saa vi har lidt svaert ved at styre vingerne. Kunsten er at slappe helt af og kun holde fast med to fingre. Styreudslagende (forskydning af vaegten) skal vaere ganske svag. Dragen kan faktisk naesten flyve selv. Det demonstrerede Tony ved at lave et fuldt optraek, hvor halvdelen af traekket foregik med haenderne paa ryggen. Han floej rundt om banen og landende igen. Indflyvningen foregik selvfoelgelig ogsaa med haenderne paa ryggen. (*host* blaereroev *host*) 🙂 

For tiden flyver vi i meget gamle drager. Vi flyver en “HiWay Stubby” aargang 1976. Ikke ligefrem den mest moderne teknologi. Flere steder er der huller i sejlet, som er saa store, at man kan stikke to fingre igennem 🙂 Men til vores brug er de ganske fine. Om et par dage skulle vi gerne skifte til en Aeros Target, som er en saakaldt 5. generationsdrage. Topmoderne – men de er lidt svaere at flyve.

Hmmm…hvad kan jeg ellers berette om? Det bliver lidt trivielt, hvis det kun handler om drageflyvning. Jeg saa Owens bil idag. Han er koert herned fra England. Det maa have vaeret noget af en tur. Men turen bliver da om muligt endnu laengere, hvis den foregaar i en ombygget, 4-hjulstrukket tidligere rally-udgave af en Morris Mascot i fem forskellige farver (ikke at farven har nogen indflydelse paa komforten 🙂 ). Jeg spurgte hvorfor han dog var koert til Spanien? Svaret var ironisk nok: “Jeg kan ikke lide at flyve!” 🙂

I morgen gaar det loes igen. Vi faar optaget en del video hernede som viser fremskridtene dag for dag. Steve har medbragt et videokamera. Aftalen er, at jeg tager det med hjem og redigerer det til en samlet film. Noget tyder dog paa, at vi er kommet til at overspille nogle af optagelserne fra foerste dag med optagelserne fra idag.

Det var alt for idag. Ha’ det godt i det kolde nord 🙂 Her skinner solen!

Jeg har proevet at flyve…

marts 5, 2007

…det var ikke saerligt langt……det var ikke saerligt hoejt…..og det var ikke saerligt yndefuldt. Men jeg har floejet 🙂

I dag moedtes vi paa den lokale pub kl. 0930 og spise morgenmad. Herefter koerte vi til Tonys vaerksted hvor vi pakkede drager og diverse udstyr. Vi startede med at proeve kraefter med en simpel drage-simulator. Det ligner med af alt et trebenet gyngestativ. Men man tager seletoejet paa og haegter sig fast. Her kan man saa oeve sig i at “styre” ved at flytte sin vaegt frem, tilbage eller til siderne.

Herefter koerte vi ud til en flyveplads. Vi startede med at samle dragerne og lavede noget simpelt “ground handling”, hvor man loeber rundt med dragen uden at laette fra jorden. Det blaeste ret kraftigt idag saa vi bandt snore i baade naesen og vingerne. Dem der ikke floej holdt saaledes fast i snorene for at sikre, at vi ikke kom til at flyve for hoejt 🙂

Rona satte sig i spillet og trak i gaatempo. Jeg fik i alt syv flyveture med en varighed paa ca. 5 sekunder per tur. Ikke meget, men lidt har ogsaa ret 🙂 Hoejden blev ikke meget mere end to meter.

Men det foeles fantastisk. Man har fokus paa horisonten og kan dermed ikke se vingen man flyver i. Det foeles virkeligt som at flyve selv. Naar farten bliver tilstraekkelig hoej kan man maerke loeftet i seletoejet og pludselig forsvinder jorden under en.

Vejret hernede er godt. Solen skinner fra en skyfri himmel. Men det blaeser lidt vel rigeligt. I morgen tager vi afsted igen. Om alt gaar vel faar vi 6 – 8 flyveture hver. Denne gang uden snore i vingerne. Forhaabentlig faar jeg en flyvetur hele vejen paa tvaers af banen – uden stop undervejs 🙂 En flyvetur paa maks. 20 sekunder.

Gad vide om mit maal skal vaere, at jeg skal faa en laengere tur en The Wright Brothers fik foerste gang? 🙂

Det store flyve-mekka

marts 4, 2007

Saa er jeg blevet endeligt installeret her i Algodonales. Jeg bor i en lejlighed med 4 -5 vaerelser. Der er baade TV, DVD, stort koekken, stort bad, vaskemaskine mv. Saa der mangler ikke noget til dagen og vejen.

Der er naturligvis ogsaa to tagterreasser med udsigt over byen. Det er en hyggelig lille by, hvor man kan gaa fra den ene ende til den anden. Der er alt hvad man behoaever – inkl. et hav af spisesteder. Priserne er lave. Det koster f.eks. kun 1 € at koebe en cola paa et vartshus. Saa vi kommer nok til at spise en del ude.

Jeg deler lejlighed med tre englaendere. De hedder Owen, Steve og Jim. Der er stor forskel paa dem. Men vi skal nok komme fint ud af det sammen.

Tony – instruktoeren – er en rigtig fin fyr. Han driver sin skole sammen med sin eks-kone Rona. Han har undervist naesten 30 aar – de sidste 7 i Andalusien. Han er en stille og rolig midaldrende mand iklaedt skjorte og paene bukser. Der er ikke meget “extreme-adventure-dude” over ham. Men paa den anden side saa er drageflyvning heller ikke en “extreme-adventure-sport” 🙂

Byen baerer meget praeg af at vaere en “flyver-by”. Der er masser af hang- og paraglidingskoler i byen og det er tydeligt, at stedet lever paa turister, som flyver. Lige nu sidder jeg paa J.J. Bar, som drives af en tysker og en hollaender. Det er et sted for piloter. Hele baren er indrettet med logoer og lignende med drager og paraglidere. Saa der er rig mulighed for at faa sig en rigtig noerdesnak med sine lidelsesfaelder 🙂

Imorgen kl. 1000 starter skolen. Det bliver en stille dag med en masse grundlaeggende papirarbejde og teori. Tirsdag gaar det loes. Vi kan godt regne med at bliver traette siger Tony.

Naa, jeg vil smutte tibage til de andre. Vi kommer jo nok til at haenge en del ud her paa J.J. Bar, da den ligger lige over for lejligheden 🙂

Mojn!

Saa lykkedes det endelig

marts 4, 2007

Jeg har ikke saa lang tid til at skrive dette indlaeg, saa jeg beklager, hvis der indsniger sig fejl.

Saa lykkedes det mig endelig at komme helt frem til Algodonales. Det holdt ellers haardt en overgang 🙂

Turen startede som bekendt i Koebenhavns lufthavn med afgang kl. 1145. Problemet var bare, at flyveren var forsinket 3 1/2 time i afgang. Jeg forsoegte at faa en billet til dagen efter istedet, med alt var udsolgt. Saa jeg havde intet andet valgt end at tage flyveren.

Det resulterede selvfoelgelig i, at jeg ikke kunne naa min bus i Malaga. I bussen sad en venlig amerikansk pige, som kunne tale spansk. Jeg bemaerkede, at hun hele tiden rejste sig for at hjaelpe forvirrede turister. Hun saa lidt “bagpacker-agtig” ud saa jeg spurgte, om hun kendte et god hostel. Hun fiskede straks en bog frem. En kvinde fra London boed sig til og straks vidste jeg, hvor jeg skulle tage hen i Malaga. Jeg fik et fint vaerelse til 42€ for en enkelt nat. Det var et enkeltvaerelse med eget bad. Rent og paent.

Jeg stod op kl. 06 og drog mod busstationen. Der var en anelse forvirring for mig undervejs, men kl. 1130 naaede jeg frem til Algodonales.

 Her moedte jeg i busskuret en tysk paraglider-pilot, som var paa vej hjem. Han satte mig ind i det mest noedvaendige vedr. byen. Bl.a. hvor den lokale “flyver-bar” ligger. 🙂 Her moedes folk efter dagens flyvning. Det lyder hyggeligt, ik? 🙂

Jeg ringede til Rona og hoerte, hvor jeg skulle moedes med dem. Hun henviste til en café, hvor Tony ville moede mig. Han viste mig til min lejlighed, som jeg skal dele med en englaender, der hedder Owen. Vi er kun to i lejligheden – men vi har hvert vores vaerelse. Mit har dobbeltseng, saa der er gjort plads til naar Marie kommer 🙂

Der var gaaet kuk i fordelingen af noegler saa Tony kunne ikke lukke mig ind i min lejlighed. Vi forsoegte at ringe til Owen men han var vist gaet i seng efter at have koert hele turen fra England.

Saa nu er jeg blevet indlogeret i Tonys lejlighed hvor jeg nyder en spansk oel. Tony er gaaet igen. Kl. 1600 kommer Rona hjem. Hun skulle gerne have en ekstra noegle til min lejlighed.

Der er iovrigt en internet-café i byen saa jeg faar nok mulighed for at skrive igen senere.

Der er rigtigt sommerligt hernede. Solen skinner fra en skyfri himmel. Alle fliser er tilsyneladende i blankpoleret marmor. Der er hvide huse og bjerge i horisonten. Det virker alt sammen meget “spansk” 🙂

Faktum er, at alt gaar fint.

Ha´ det godt. Haaber ikke, at der er alt for meget ballade paa Noerrebro. (Den ferie fik jeg vist timet meget godt) 😉 

Mindre end 24 timer tilbage…

marts 2, 2007

Så er der mindre end 24 timer til jeg tager afsted. Lørdag den 3. marts kl. 1145 letter flyveren fra Kastrup Lufthavn. Om alt går vel er jeg fremme med bussen i Algodonales kl. 2000.

Så må vi se, hvordan jeg kommer videre til min lejlighed derfra. Jeg har faktisk ikke fundet ud af endnu hvor lejligheden ligger og hvordan jeg får en nøgle til den. Jeg regner med at ringe til Tony eller Rona under rejsen. Mon ikke de kan møde mig? Det satser jeg ihvertfald på 🙂

Gad vide, om alt er lukket i Spanien på en søndag? Det er det nok. De holder vel siestaen hellig 🙂 Så er spørgsmålet jo, hvor jeg får mad fra – både til søndag og til madpakken mandag morgen 🙂 Men det vil tiden vise…

Marie har meldt sin ankomst til Algodonales! Hun flyver ned til mig med ankomst onsdag den 14. om aftenen. Så bliver hun installeret i samme lejlighed som mig selv. Her skal hun skrive på sin opgave i idylliske, spanske omgivelser. Vi følges hjem mandag den 19. marts.

Nå, men jeg må hellere få pakket kufferten. Vejrudsigten lover solskin så jeg må hellere få pakket mine Speedos 😉

finderscreensnapz001.jpg

Dagbog fra Spanien…..(måske)

februar 2, 2007

Jeg har oprettet denne ‘blog’, da jeg i perioden fra den 3. til den 19 marts er i Spanien for at tage et intensivt kursus til drageflyver-pilot.

Jeg har ingen anelse om, hvorvidt jeg får adgang til internettet i den periode, hvor jeg er afsted. Men hvis jeg gør, så vil jeg på denne hjemmeside løbende lave indlæg, hvor jeg beretter om både mit ophold og om uddannelsen på skolen.